Fortsæt til indhold

Spændende foredrag om det vilde westen

På torsdag kan man på Kolding bibliotek høre mere om åbningen af det vilde westen

Arkiv
Arkiv

På torsdag kan Kolding Bibliotek præsentere et spændende foredrag af Ernst Møller-Nielsen, som vil fortælle den dramatiske historie om åbningen af den del af USA, der ligger vest for Missouri-floden, Westen.

Med præsident Thomas Jeffersons køb af Louisiana i 1803, var verdens største jordkøb gennemført. USA havde med købet mere end fordoblet sit areal. Ekspeditioner ind i det nye land kunne berette om landets rigdom af pelsdyr. Fangst af pelsdyr var tidens guld. De første hvide, der krydsede Missouri for at udnytte de nye muligheder for pelsfangst, var hvide pelsjægere,” trappers”.

Ernst Møller-Nielsen vil fortælle om disse mænds jagt på pelsdyr, om deres indtrængen i ukendt land og om pelshandelens organisering.
Foredraget begynder kl. 19. Billetter kan købes på biblioteket eller bestilles på tlf. 79 79 11 00.