Inspiration til den store fest hos Hotel Niels Juel
Hotel Niels Juel bød inden for til en på alle måder festlig dag med fokus på mulighederne for den næste store fest.
ÅBENT HUS: Uanset om den næste store fest er konfirmation, bryllup eller en anden festlig begivenhed i familien, så var der god inspiration at hente hos Hotel Niels Juel i Køge i sidste weekend.
Hotellet inviterede nemlig til åbent hus søndag den 19. januar klokken 11-14, og her var der rig lejlighed til at blive inspireret til, hvordan den næste fest skal holdes.
Denne dag var hotellets selskabslokaler nemlig dækket op i en række forskellige farver og opsætninger, og der var eksempler på alt fra flotte blomsterdekorationer til hotellets store udvalg af duge og andet udstyr.
Hoteldirektør Keld Olsen arrangerede også rundvisninger på hotellet, lige som hotellets medarbejdere stod til rådighed til en snak om, hvordan man kan imødekomme de særlige ønsker, som gæsterne måtte have i forbindelse med festen.
Ligeledes var der smagsprøve på vine, og der var også fin mulighed for at sikre sig musik til festen, da der var levende musik og lejlighed til at tale med musikerne i forbindelse med arrangementet på Hotel Niels Juel.
Læs mere på www.hotelnielsjuel.dk.