Fortsæt til indhold

Tips og råd til kæledyrenes bisser

Veterinærsygeplejersker giver gratis tandtjek i Maxi Zoo Esbjerg den 31. januar

Arkiv
Arkiv

Hvornår har du sidst tjekket tænderne på dit kæledyr? Og ved du, hvordan du skal gøre det? Eller hvad du skal holde øje med?
Hvis ikke, så tag dit kæledyr med i Maxi Zoo Esbjerg, hvor du kan spørge to veterinærsygeplejersker til råds i tidsrummet klokken 16-18.
Ligesom det er vigtigt for os mennesker at gå jævnligt til tandlæge, er det også godt for dyrene at få tjekket bisserne engang imellem – hvilket du faktisk selv kan gøre.
Maxi Zoo Esbjerg har derfor inviteret to veterinærsygeplejersker fra Helle Dyrlægerne på besøg fredag den 31. januar, hvor de vil fortælle om, hvordan du bedst plejer netop dit kæledyrs tænder. Tag derfor dit kæledyr med, så I sammen kan se efter, om alt er, som det skal være - og du kan få gode tips og råd til at gøre det selv fremover.
Maxi Zoo Esbjerg holder til på Stormgade 155.