Kom til stilleaften for singler
Hos SlotssøBadet satser de på singlerne
SlotssøBadet har taget Kolding Kommunes vision om at gøre noget for at få singler til området, til sig, og afvikler nu det første arrangement for singler – nemlig singleaften i Badstuen, lørdag den 8. marts kl. 20.00-24.00. Det er nu mere end to år siden, SlotssøBadet tog ideen op og planlagde eventen, og det er pudsigt at Kolding Kommune, kigger på samme målgruppe. "Det er en yderst spændende målgruppe for os", siger Otto Skak fra SlotssøBadet.
"Når vi nu ved at singlegruppen i samfundet er kæmpe stor, og at man fra byens side satser for at tiltrække netop denne gruppe, som kommende borgere i byen, så er det naturligt for os at lave specialarrangementer netop på dette område".
Arrangementet for singler, bliver en form for kurbadsaften med særlig hensyn til, at folk får mulighed for at træffe andre singler, samt man kan hygge sig i de flotte omgivelser i Dronning Dorotheas Badstue.
Markedsføring
Markedsføringen af singleaften laves sammen med forskellige singlenetværk i hele det sydlige Jylland og der vil kun på dette første arrangement være et begrænset antal pladser. Alle faciliteter i badstuen vil være tilgængelig til arrangementet.
"Vi har dog allerede forberedt yderligere tiltag på området og så snart det første arrangement er købt af stablen, sætter vi det næste op", siger Otto Skak.
"Efter vurdering er det også en mulighed at vi opstarter singlearrangementer med børn, så singler får mulighed for at møde andre, hvor børnene ikke ”er i vejen”.
Såfremt man ønsker at deltage i singleaften skal billetten købes via hjemmesiden www.koldingkur.dk.