Fortsæt til indhold

Forårets første Jazzbrunch på Tapperiet

Arkiv
Arkiv

KØGE: Tapperiet i Køge præsenterer i løbet af forårssæsonen tre af de populære Jazzbrunch arrangementer, der kombinerer en udsøgt Jazzkoncert oplevelse med lækker brunch.
Søndag den 2. februar kl. 11.00 afholdes det første af forårets tre Jazzbrunch arrangementer og til denne Jazzbrunch består det musikalske islæt af koncert med Mette Juul og Riel, Hansen og Lundgaard.
Mette Juul udgav i 2012 sit andet, anmelderroste album 'Moon on my shoulder' og hun karakteriseres af mange som en af tidens mest spændende vokalister! Sammen med hendes hold af fremragende musikere vil hun til Jazzbrunch på Tapperiet byde på både original musik og musik fra den amerikanske sangskat.
Mette Juuls musikergruppe består af Heine Hansen vedklaveret, Jesper Lundgaard på bas og Alex Riel ved trommerne.
Som sædvanligt til Jazzbrunch vil der være en lækker brunchbuffet med både varme og kolde retter inkluderet i entréprisen.
Læs mere om programmet for forårssæsonen på www.tapperiet.nu.
pm