Fortsæt til indhold

En anderledes fotoudstilling

Arkiv
Arkiv

På Museet på Sønderborg Slot udstiller fotografen Anne Mette Holstein fra den 31. januar til 28. februar en fotoserie af sort/hvide portrætter, der har titlen 'MedBorgerskab – inklusion i det offentlige rum'.
Udstillingen består af en række portrætter af udviklingshæmmede fra to bosteder i Sønderborg kommune. Anne Mette Holstein håber. at hun kan være med til at skabe øget viden, indsigt og bevidsthed om, hvor meget vi mennesker har til fælles i stedet for hele tiden at fokusere på det, der adskiller os. Hun vil gerne se vore udviklingshæmmede medborgere ikke kun som handicappede med begrænsninger, men som individuelle personligheder med færdigheder, interesser og talenter, som de anvender på en anden måde, end den, vi andre kender til.
Anne Mette Holstein var fra 1979-98 lærer ved Dybbølskolen. I dag driver hun firmaet Kreativ tænkning og koordinering fra sit hjem på Ærø.
Udstillingen åbnes fredag den 31. januar kl. 14.30. Alle er velkomne.