Jeg kan aldrig gå fra SF

- Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at forlade SF. Det vil også være forkert, når man er valgt af folk, der har sat kryds ved mig og partiet. Sådan forklarer den lokale kultur- og sportsminister Birgit Pedersen efter den interne ballade, da SF i sidste uge forlod regeringen og flere af dets kendte folk er skiftet til andre partier, blandt andet sundhedsminister Astrid Krag, som også er valgt fra Roskilde. - Nu håber jeg, vi kan komme ud af det store højresving, som partiet har været igennem. Jeg vil i hvert fald gøre alt, hvad jeg kan, forklarer formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, der på ny fik denne nøglepost, selv om partiet ved efterårets kommunalvalg blev reduceret fra syv til hende selv i Roskilde Byråd. - Jeg tror på, vi kan genskabe den politiske energi lokalt, fordi partiforeningen her i Roskilde er intakt, og vi har nogle dygtige SFU'ere at bygge videre på, forklarer hun.

Gammel maoist

Gennem 20 år har Birgit Pedersen oplevet en kæmpemæssig optur med SF og set, at det hele kan forsvinde meget hurtigt igen, hvis det politiske grundlag er usikkert. Oprindelig var hun med på den yderste venstrefløj i det lille maoistiske parti KAP (Kommunistisk Arbejder Parti), der nedlagde sig selv i 1992. Her opfordrede dets formand, den kendte historiker Benito Scocozza, medlemmerne til at gå ind i SF i byer, hvor dette parti havde en venstreorienteret og progressiv profil, og det gjorde Birgit så i Roskilde. Allerede et par år senere kom hun sammen med Torben Olsen i byrådet. SF var i kraftig fremgang i Roskilde, hvor den lokale leder dengang var formanden for Malernes Fagforening Tonni Nielsen. - Ham har jeg lært meget af, når det gælder engagement og viljen til at hjælpe socialt svage, enten det var børn, ældre eller andre. Kulturpolitik interesserede ham derimod ikke så meget. Men Tonni har en meget stor del af æren for, at SF blev et stort parti i Roskilde. Senere blev han afløst af Henrik Stougaard, som stod i spidsen for toppunktet i 2009 som det næststørste parti i Roskilde byråd, indtil han i efteråret 2012 valgte at gå over til Enhedslisten i protest mod partiets linje i regeringen. - Han var også en sammensat person. Meget dygtig rent sagligt i politik, men han kunne også være en forfærdelig formalist, der eksempelvis mente, at vi kunne skrive svar på alle problemer ind i et valgprogram på forhånd. Men jeg har været meget glad for at arbejde sammen med ham - og det er jeg stadig, når der er mulighed for det.

Til højre med Søvndal

For Birgit Pedersen begynder højredrejningen af SF, da Villy Søvndal bliver formand og lancerer projektet om at komme i regering sammen med Socialdemokraterne. - Men gennem årene førte vi heldigvis en helt anden politik i Roskilde, så for os gik det først galt, da S-SF-R-regeringen blev dannet i september 2011. Her skulle vi aldrig have været med, og for mig var både skattereformen og kontanthjælps-ændringerne faktisk meget værre beslutninger end denne sidste sag om et delvist salg af DONG. - Det var bare dråben, og jeg kunne også have fået lyst til at melde mig ud, hvis partiet var gået med på den. Men det ville jeg selvfølgelig ikke have gjort, når nu jeg er valgt på SF-stemmer til byrådet.

Lokale kompromisser

Siden valget i 2009 har Birgit Pedersen haft den meget synlige og vigtige post som formand for Kultur- og Idrætsudvalget. Hun erkender, at der også på denne plads skal indgås kompromisser i lokalpoltik. - Jeg vil aldrig gå med på en aftale, hvis jeg ikke kan forklare, hvorfor jeg har gjort det, og hvilke positive resultater der er kommet ud af de indrømmelser, man også må give. Som eksempel fremhæver hun det nugældende budget-forlig i Roskilde med mellem S-SF-R-K, hvor lavere afgifter for erhvervslivet og muligheden for, at den nye svømmehal forlænges fra 25 til 50 meter, ikke ligefrem var hendes kop the. - Her var det store positive resultat for mig, at vi fik ophævet nogle nedskæringer fra tidligere år og sat ekstra mange penge af til at gennemføre reformen af folkeskolerne i Roskilde på en ordentlig måde. tk