Fortsæt til indhold

Professionel bestyrelsesformand i forsyningen

Arkiv
Jan Partoft

Roskilde Forsynings nye bestyrelse har fået en topprofessionel erhvervsmand som formand. Det er 64-årige Asger Kej, der de seneste 17 år har været administrerende direktør DHI Danmark og koncernchef i DHI Gruppen. Han har været i virksomheden i 39 år, og er uddannet civilingeniør med miljø som speciale.
DHI var tidligere kendt under navnet Dansk Hydraulisk Institut. Virksomheden har ekspertise inden for vand, spildevand og miljø.
- Jeg har via mit tidligere job et stort kendskab til Roskilde Forsynings arbejdsområde, der jo for en stor del drejer som om vand og spildevand, og så selvfølgelig fjernvarme, siger Asger Kej.
- Det bliver min opgave at sikre, at Roskilde Forsyning leverer en god kvalitet til en rimelig pris.
Asger Kej bor i Holte, og har endnu ikke noget dybereliggende kendskab til Roskilde. Så han har ikke hørt om balladen omkring byrådsmedlem Merete Dea Larsen og vederlaget for hendes næstformandspost i bestyrelsen for forsyningen. På et spørgsmål om hvad han får for jobbet siger han.
- Det er slet ikke sikker på, jeg må fortælle, så det undlader jeg, siger Asger Kej.

jp@roskildeavis.dk