Fortsæt til indhold

Skar mand i halsen

Tre yngre mænd skal for retten i forbindelse med sager om vold og trusler

Arkiv
Arkiv

Et besøg i en lejlighed på Lysalleen i Trekroner fik 16. juli alvorlige konsekvenser for en yngre mand.
Tre andre mænd på henholdsvis 20, 21 og 22 år havde inviteret den uheldige fyr forbi, og mødet endte ifølge Retten i Roskilde i både vold og trusler.
Sammen skulle de tre sidstnævnte herrer have blandt andet have truet gæsten med en køkkenkniv og snittet i hans hals med en butterflykniv.
Angiveligt ville de tre have deres offer til at skaffe dem 10.000 kroner.

Ingen nåde

På et tidspunkt lykkedes det for den pinte mand at stikke af fra de tre voldsomme herrer.
Han var dog ikke i stand til at løbe fra dem og blev indhentet og væltet på Lysalleen.
Herefter fortsatte den barske omgang med flere slag og spark mod hoved og krop.
Ofret måtte ifølge Retten i Roskilde på sygehuset efter overfaldet.
Tirsdag 4. februar ser en dommer på sagen, hvor man også skal tage stilling til en anden hændelse, hvor en af de tre anklagede er indblandet i mere vold.
Her skulle han have slået en ukendt person flere gange i ansigtet på broen mellem RUC og Trekroner station 5. juli.
hw