Så skal tennisfolket i aktion igen
Arkiv
Lørdag den 1. februar genoptages det danske mesterskab i holdtennis med 5. runde. Det betyder, at Esbjerg Tennisklubs to divisionshold, damerne i 1. division og herrerne i 2. division, skal i kamp.
I 1. division hos damerne tager vestjyderne imod KB (2) i Tennishallen, Q-star courts kl. 12.00. Det er de to tophold, der tørner sammen, og Esbjerg har 15 points og KB (2) har 14. points. I 2. division vest skal ETKs herrer en tur til Kolding. Her bliver det top mod bund, idet vestjyderne har 22 points og Kolding kun tre.