Mange gik i blåt
Det Blå Gymnasium på Haderslev Handelsskole kunne glæde sig over massevis af gæster
pra
Årets Åbent Hus på Det Blå Gymnasium blev et tilløbsstykke. Flere end 200 kommende elever og forældre mødte frem og brugte en aften til at få mere at vide om Det Blå Gymnasium og HHX.
Blandt de mange tilbud kunne man vælge mellem workshops i bl.a. innovation og psykologi, præsentation af fag, studieretninger og internationale muligheder eller en snak med nuværende og tidligere elever. Skolens ambassadørkorps fortalte de kommende elever om skolen. De sidste gæster gik længe efter det officielle sluttidspunkt. Det plejer at være en god målestok for om det har været en hyggelig aften. Der er tilmeldingsfrist til Det Blå Gymnasium og HHX den 1.marts.