13-årig Varde-bokser på landsholdet
Efter finalesejren ved JM er Bastian Beier udtaget til landsholdet
Forrige weekend var BBK Varde afsted til JM for begyndere i Hinnerup.
“Vi tog tre mand afsted og havde en forventning om, at vi ville komme hjem med en eller to medaljer,” fortæller formand og boksetræner i klubben, Carsten Holm, som stillede med bokserne Emil Madsen, Mark Sørensen samt Bastian Beier.
Med to turneringssejre fra Vestjysk og Viking Box var Bastian Beier i storform og via en sikker semifinalesejr, kvalificerede han sig til finalen hos Elite. Flot af Bastian som spås en lovende fremtid i boksningen.
Her skulle Bastian Beier bokse finale mod den rutinerede bokser, Alexander Bott, fra Struer med 16 kampe mod Bastians 18 kampe. Bastian var tændt, og ville under ingen omstændigheder lade nogen tage den titel fra ham - “JM” var målet.
“Bastian og jeg havde lagt en plan. Sæt dig på kampen og vær på ham fra første sekund og det skal jeg love for han gjorde” fortæller Carsten Holm.
“Bastian boksede så flot og så teknisk godt, at modstanderen ikke havde en reel chance, og kampen blev stoppet i starten af 2. omgang på Teknisk Knock Out og med sin 19 kamp i så ung en alder af 13 år kunne Bastian Beier kalde sig Jysk Mester i U mesterskaberne og ikke begynder.
Denne sejr gav samtidig en plads på Landsholdet.
Emil Madsen boksede finale mod Jonas Madsen - en rematch fra Viking - Og Emil satte sig fra første sekund på kampen og vandt med flot teknisk og god kontra boksning overbevisende 3/0, og endnu et jysk mesterskab til BBK var hjemme.
Den rutinerede bokser Mark Sørensen boksede finale mod en stærk bokser fra Frandsens BK. Trods en god indsats tabte han kampen men fik en flot sølvmedalje.
Patrick Holm
I semifinalen skulle Patrick Holm bokse mod en stærk og rutineret bokser fra AK Jyden.
“Patrick boksede den hidtil flotteste kamp til dato og med sin jubilæums kamp nr. 40 boksede han ham klogt og viste Danmark hvordan man med god teknisk / kontra boksning vinder kampen. Efter de to første omgange vidste vi, at kampen var til vores fordel hvor tredje kunne gå til begge,” siger Carsten Holm. Men vi blev snydt. Patrick Holm tabte kampen, hvilket vi overhovedet ikke kunne forstå og flere andre heller ikke,” tilføjer bokseformanden.
“Det er åbenbart ikke nok at bokse flot og teknisk og have flere træffere, men kun om at gå frem i dobbeltparader, for så vinder man kampe i dag,” raser Carsten Holm som næsten bruger ordet “skandale”.
“Patrick kommer igen og vi gør os 110% klar til DM, for vi lader os ikke snyde igen, så Patrick kan sagtens være sin indsats bekendt,” slutter Carsten Holm.