Læseklubber skruer op for debatten
DEBAT: To nye læseklubber skydes i gang i februar, henholdsvis på Uglen Herfølge Fællesbibliotek og på Borup Bibliotek. Her debatteres aktuelle fagbøger og dissekerer forfatternes argumenter.
Omdrejningspunktet i debatten bliver et centralt afsnit fra den udvalgte bog, hvilket betyder at du som deltager i læseklubben ikke nødvendigvis skal læse flere hundrede sider for at kunne medvirke.
Bibliotekaren styrer debatten, kommer med indspark og sørger for en god fordragelig tone hen over en kop kaffe og en kage.
Der lægges ud med Del II i 'Det gennemsnitlige menneske' af filosof og direktør i Vestas Morten Albæk mandag den 24. februar kl. 19.00 på Borup Bibliotek og torsdag den 27. februar kl. 19.00 på Uglen, Herfølge Fællesbibliotek. Se øvrige datoer og titler på www.koegebib.dk.
Tilmelding kan ske på viden@koege.dk eller kontakt Randi Petersen, Uglen Herfølge Fællesbibliotek tlf. 5667 2800 eller
Lena Hardis, Borup Bibliotek tlf. 5667 2727.
pm