Seje elever sov i telt
Fem elever fra EUC Syd Aabenraa boede i telt
Marianne, Ameenah, Frederik, Steffen og Tor er alle fem udpeget som talenter på EUCs Syds gastronomilinje, og de følger et forløb på projektet Talentvejen, hvor de får særlige udfordringer. Under DM i Skills, som netop er afviklet i Aalborg, gav de fem elever sig selv ekstra udfordringer. De havde dels sagt ja til at være stjerneguider i fremtidsmaskinen på projekt Talentvejens stand, og dels legede de også vikinger, da overnatningen foregik i telte, og maden blev lavet over bål. De fem elever havde meldt sig som stjerneguider på Talentvejens stand, fordi de godt ville være med til at vise andre elever vejen ind i fremtiden ved at fortælle dem, at den også kan gå gennem erhvervsuddannelserne.
“Jeg meldte mig, fordi det er sjovt at prøve noget andet, sagde Ameenah Larsen.