Masseslagsmål ved 18 års fest
Arkiv
Tre 18-års fødselsdage, der blev holdt i en af hallerne på Musicon, lørdag aften, gik så meget over gevind, at en af fødselarerne ringede efter hjælp hos politiet.
Da flere af de knap 200 meget fulde gæster kom op at slås kort før klokken et, blev det for meget for fødselaren. Da politiet dukkede op, var det kun to af gæsterne, der stadig sloges mod hinanden.
Til gengæld ville den ene ikke stoppe slagsmålet trods ordensmagtens tilstedeværelse, og en anden blev så sur, at han begyndte at skælde betjentene ud. Det betød, at festen for en 17-årig fra Vanløse og en 18-årig fra Havdrup var slut, da de blev anholdt og kom med på stationen, hvor de fik lov til at sove rusen ud. Politiet lukke festen, så slagsmålene ikke skulle blusse op igen.
ag