Fortsæt til indhold

S løber fra sit løfte

Ændringsforslag og skrap kritik fra Enhedslisten, SF og Radikale

Arkiv
Arkiv

- Socialdemokraterne løber med dette nye forslag fra deres løfte til lærerne, som vi vedtog i fællesskab tilbage i efteråret. Sådan lød den gennemgående kritik fra både Enhedslisten, SF og den radikale Jeppe Trolle, der på de tre partiers vegene stillede et andet forslag, som er gennemført af S og Konservative i fællesskab i Lyngby-Tårbæk kommune. - Vores forslag er et signal om, at byrådet gerne vil indgå i en god dialog med lærerne. Det er noget helt andet end det løftebrud, der nu er lagt op til. Jeg forstår ikke, at Socialdemokraterne i Roskilde går mod vores forslag, når de kan vedtage det sammen med konservative i Lyngby. Henrik Stougaard (El) var også bekymret over det, han kaldte S-kursskiftet og løftebrud. - Jeg synes, det er meget bekymrende, at I ikke kan stemme for et maksimalt årligt timetal for lærernes undervisning, som vi foreslår.

S løber fra eget forslag

Birgit Pedersen (SF), der ellers normalt samarbejder tæt med borgmester Joy Mogensen, havde i denne sag besluttet at gøre fælles front med Enhedslisten og Radikale, efter at hendes eget parti led et kæmpe-nederlag ved valget i november, ikke mindst på grund af konflikten med lærerne. - Jeg forstår slet ikke, at Socialdemokraterne nu løber fra en aftale, de selv var med til at udforme. Når man ikke vil være med til at give lærerne mere faste og sikre rammer for deres arbejde, kan vi ikke længere være med. Derfor stemmer vi for det andet forslag, der blot sætter en maksimumsgrænse for den årlige undervisnings-tid. - Jeg kan godt forstå, hvis lærerne er utrygge ved dette nye forslag, og de kan passende rette deres utilfredshed mod Socialdemokraterne i denne sag. tk Forslag Forslaget fra Radikale, SF og Enhedslisten gik ud på at kommunen skal indgå en aftale med Roskilde Lærerforening, der omfatter to konkrete punkter: Det maksimale timetal til undervisning skal være på 26 lektioner om ugen i gennemsnit. Lærerne kan maksimalt pålægges at opholde sig på skolen i gennemsnit 32 timer om ugen og 41 uger i løbet af et år.