Fortsæt til indhold

Ikke rækkehuse på Parallelvej

Borgmesteren ville have sagen tilbage til fornyet udvalgsbehandling - men den købte det ¿nye¿ flertal ikke

Arkiv
Arkiv

I stedet har udvalget bedt forvaltningen udarbejde en ny lokalplan, som udlægger grunden til parcelhuse. I sidste uge havnede sagen så i kommunalbestyrelsen. - I Dansk Folkeparti har vi hele tiden været imod, at der skulle bygges så massivt, som lokalplanforslaget lagde op til, sagde udvalgsformanden, Mikkel Dencker (O): - Lokalplanforslaget gjorde det, efter vores opfattelse, muligt at bygge alt for mange boliger i forhold til arealet. Vi mener, at det er en vigtig kvalitet i Hvidovre, at vi har tradition for at bygge på en måde, hvor der er masser af plads, lys og luft mellem boligerne. Det synes vi ikke lokalplanforslaget lagde op til og med de mange borgere som havde indsendt høringssvar, var det oplagt for os, at der skal en helt anden lokalplan til. Derfor har vi bedt forvaltningen lave et ny forslag til lokalplan, hvor der bliver parcelhuse på grunden. Dermed sikres at der ikke bygges tættere end hvad der ellers er bygget i nærområdet... Nedstemt Borgmester Helle Adelborg (A) pointerede, at hun er meget optaget af Hvidovres boligpolitik. Hun foreslog, at sagen blev sendt tilbage til fornyet udvalgsbehandling: - Måske der kunne skabes plads til seks eller otte rækkehuse? Jeg vil opfordre til, at udvalget overvejer denne mulighed... De fleste partier og lister havde flere indlæg i den efterfølgende debat og af denne fremgik det ganske tydeligt, at Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti ville støtte borgmesterens forslag. Men da Hvidovrelisten, Venstre og Konservative jo allerede den 15. januar i teknik- og miljøudvalget havde været med til at beslutte at udlægge grunden til parcelhuse og i debatten i kommunalbestyrelsen også ganske tydeligt fastholdt deres beslutning, skulle der ikke den store matematikeksamen til at konkludere, at således ville det blive. Alligevel fastholdt borgmesteren sit forslag om, at sagen skulle sendes tilbage til udvalget. - Nej da! Det stemmer vi naturligvis imod, sagde en tydeligt irriteret og forundret viceborgmester: - Vi har jo lige i udvalget besluttet, at forvaltningen skal lave en lokalplan til parcelhuse...Afstemningen ¿afslørede¿ da også - ikke overraskende - at gruppe A, Ø og F kunne støtte borgmesterens forslag, men gruppe C, O, V og Liste H stemte forslaget ned. Efterfølgende stillede Mikkel Dencker forslag om, at teknik- og miljøudvalgets beslutning skulle godkendes. Dette støttede gruppe C, O, V og Liste H mens gruppe A og F stemte imod. Gruppe Ø undlod at stemme.oas