JEG HAR LÆST DET I AVISEN!
Debat om, at fjerne CO2 fra brugen af fossile brændsler! AKTUELT SYNSPUNKT af Bent Dünweber Præstemosen 51
At det ikke lykkedes FN og verdens regeringsledere, på klimamødet Cop 19 i Polen sidste år, at finde en effektiv løsning på bekæmpelsen af de skadelige udslip af CO2 til atmosfæren, når man bruger fossile brændsler. De måtte også erkende, at brugen af de billige fossile brændsler vil vokse i fremtiden. Jeg har også læst i avisen: - at CO2 binder sig til vand, som kan lagres og transporteres - at skovtræer og andre planter er storforbrugere af CO2 for at vokse - at Mærsk Oil vil investere i en større udvinding og brug af olie ¿ og at Dong vil nedlægge produktionen af kraftværker, der bruger de billige fossile brændsler, og i stedet udvide produktionen af vindmølleparker med den dyrere vindstrøm, selvom der er brug for kraftværker, når vinden ikke blæser. Efterlysning: En dansk løsning! Som elforbruger og skatteyder efterlyser jeg, at Energiministeriet, Mærsk og Dong vil udvikle en dansk løsning, der kan fjerne CO2 fra brugen af fossile brændsler og bruge det til noget nyttigt. De billige fossile brændsler, som kan hentes op af jorden overalt på kloden, gør mange lande interesseret i en effektiv løsning, som kan bruges globalt. På EU¿s energimøde den 22. januar, var der flere lande der gik imod de foreslåede mål for indførelse af vedvarende energi og nedsættelse af CO2 udslippet inden 2030. Det se ud til, at der mangler et alternativ til vedvarende energi for at nedsætte CO2 udslippet. Derfor bør sættes et mål for, at fjerne CO2 fra brugen af fossile brændsler, som landende kan vælge. På samme måde, som man kan vælge at investere i f.eks. vindmøller eller flis, bør man lave forsøg med metoder, der kan fjerne CO2 fra forbrændinger af fossile brændsler, for hurtigt at begrænse udslippet. En metode til at fjerne Co2 kan være, at binde det til vand, ved f.eks. at give udslippet et brusebad. - Til at opbevare og transportere Co2-vandet kan man bruge containere eller pipelines til de steder, hvor man vil bruge det berigede vand, til at forbedre dyrkningen i landbrug og skovdrift, eller til at opdyrke ørkener, for at forøge produktionen af fødevare, så Co2 gør gavn i stedet for at skade klimaet. At finde og udvikle en metode, enten den foreslåede eller anden, må være en opgave, der kan løses i Danmark, når hele verden, kan blive kunde.