Skrappe kartoffel-skrællere
Hvem skulle nu have troet det - det var drengene, der var de bedste til at lave lange skræl. Mikkel fra Rosenhøj boldklub præsterede en skræl på hele 60 cm, kun overgået af Jonas fra Hvidovre skøjteklub, hvis skræl var 64 cm. Pigerne fra de grønne spejdere var rigtig gode til at skrælle kartofler, og havde det været hvem, der skrællede flest kartofler hurtigst, havde de vundet, men nu rakte Ida, Cornelia og Malous skræller på 41 cm tilsammen kun til en tredjeplads. Trods Jonas lange skræl på 64 cm, kunne Nadja og Sara ikke præstere mere end 22 cm tilsammen, og Hvidovre Skøjteklub blev nummer to. Da Mathias og Alexandros fra Rosenhøj skrællede 24 og 23 cm og da vi lagde de tre tal sammen, blev Rosenhøj dagens vinder og kunne gå hjem med frugt og juice til resten af holdet. Drengene fra Rosenhøj var ikke bare gode til at lave lange kartoffelskræller, lørdag formiddag kunne man møde dem igen nede i butikken, hvor de hjalp med at pakke varer for de lørdagstravle kunder og måske fik samlet mange poletter til deres rør på Donationsstanderen. - Vi satser på, at kunderne en anden dag vil møde grønne pigespejdere eller skøjteprinser og -prinsesser, som vil hjælpe med indkøbene. - På butiksrådets vegne vil jeg gerne takke alle, fordi de hoppede med på spøgen, siger Karen Høxbroe, formand for butiksrådet.