Fortsæt til indhold

Camilla er ny VU formand

Det nyslåede byrådsmedlem, Camilla Eva Jørgensen, kan nu også kalde sig VU-formand i Haderslev

Arkiv
Arkiv

Folketingsmedlem og tidligere minister i flere omgange, Hans Chr. Schmidt, var dirigent da VU i Haderslev forleden var samlet til generalforsamling med efterfølgende Fest.
Den tidligere formand, Kasper Silberbauer, valgte efter to år på formandsposten at overlade formandskabet til den nye generation. Men Silberbauer er stadig et aktivt medlem og desuden VU Haderslevs repræsentant i VU's landsstyrelse.
Tidligere næstformand, Camilla Eva Jørgensen blev valgt til formand. Hun benyttede sin tale-tid til at takke og rose Kasper Silberbauer for hans arbejde, mens hun fremlagde en ny kurs i VU Haderslev, hvor VU nu er repræsenteret i byrådet, vil hun være et stærkt bindeled mellem VU og lokalpolitikken.
Den nye næstformand er Katrine Arendt Rasmussen, som desuden også er aktiv i Venstre, hvor hun sidder i kredsbestyrelsen. Derudover består den nye bestyrelse af Line Bering og Mathias Lund Frederiksen med suppleanterne Mathias Emiliussen og Casper Olofsen.
"Den nye bestyrelse består af syv aktive og skønne medlemmer, der hver har mange visioner for VU Haderslevs udvikling – der er allerede nu, meget at arbejde med, derfor har jeg indkaldt til det første bestyrelsesmøde her i januar, hvor målsætninger og arbejdsopgaver m.m. er på dagsordenen," siger den nye VU formand.

Den ny bestyrelse i VU Haderslev. Fra venstre: Mathias Lund Frederiksen, Katrine Arendt Rasmussen, Mathias Emiliussen, Camilla Eva Jørgensen, Casper Olofsen, Line Bering og Matias Kruse.