Fortsæt til indhold

Du kan stadig nå at være med

Der er stadig billetter at få til Vennekredsens Vinterfest på Lagoniskolen i Vojens

Arkiv
Mette Henriksen

For mange Dansktop-fans bliver det utvivlsomt årets fest, når Vennekredsen i Vojens traditionen tro inviterer til Vinterfest i aulaen på Lagoniskolen i Vojens.
Denne gang er det navne som Susanne Lana, Kisser & Søren og Petmic's, som indtager aulaens scene lørdag, den 8. februar klokken 14. Udover det er det også lykkedes Vennekredsen at få Lis & Per med om bord til Vinterfesten, som den tidligere Slagerparade i år er blevet omdøbt til.
“Der er godt gang i billetsalget, men der er stadig få billetter at få for de hurtige,” fortæller Vennekredsens formand, Jens Peter Rasmussen, med et glimt i øjet.
Udover et herligt kaffebord, har formanden flere overraskelser i ærmet. Blandt andet kåres årets navn indenfor populær musik, ligesom der også er lodtrækning på entrébilleter i pausen. Billetter kan købes hos Vennekredsen, hos Holmberg i Vojens, hos Arbejdernes Landsbank i Haderslev samt hos Lokalavisen Budstikken.