Fem nye i klubben
Som Lokalavisen Esbjerg allerede kunne fortælle onsdag, så har Esbjerg fB indgået en aftale med målmanden, Martin Dúbravka, frem til sommeren 2017. Målmanden er købt fri af sin kontrakt med slovakiske MSZ Zilina gældende til 30. juni 2014. Dermed blev den slovakiske keeper, der har repræsenteret Slovakiet på både U19- og U21-landsholdet og sidenhen også A-landsholdet, den femte spiller, som klubben skrev kontrakt med i januars transfervindue.
Ud over Martin Dúbravka har klubben hentet forsvarsspilleren Michael Jakobsen, skrevet kontrakt med målmand Jonas Jensen, købt den kroatiske angriber Martin Pusic i norske Brann Bergen samt signet den islandske midtbane- og U18-landsholdsspiller, Sindri Pálmason.
Ud er gået Kian Hansen og Peter Ankersen til henholdsvis Nantes og Red Bull Salzburg, men begge har man dog glæde af frem til sommer. Dermed må man sige, at EfB i allerhøjeste grad synes at komme forstærket ud af transfervinduet.