Kunst i byen

For et par år siden sad min kone og jeg i den offentlige bus ned ad 18th st i San Francisco. Efter en lang vandretur rundt i The Mission District med de mange farverige træhuse, listige cafeer og smarte forretninger, sad vi trætte og hang i sædet, sammen med de andre passagerer. I San Francisco kører mændene rundt i deres egne biler, så vores medpassagerer var kun kvinder - farvede, latinoer og ældre hvide kvinder. Da bussen kørte gennem et kvarter med store ældre betonhuse i 3- 4 etager, spurgte en af kvinderne hvad vi havde oplevet på vores turisttur rundt i byen. Vi fortalte om alle de sofistikerede steder vi havde besøgt, men da jeg vendte mig om, så jeg alle kvinderne sidde med det hvide ud af øjnene og se opgivende ud. Vi forstod, at vi havde spildt tiden. På et splitsekund talte alle kvinderne i munden på hinanden - også den kvindelig buschauffør. Vi blev belært om, hvad der virkeligt vedrørte byens sjæl - The Womens Building. Kvindernes Hus i San Francisco er som alverdens kvindehuse skabt for at hjælpe kvinder i nød og deres familier, og indgyde kvinderne selvtillid. Jeg tror såmænd ikke, at nogen af vores nye venner havde brugt Kvindernes Hus, men de var stolte af det på grund af dets ikoniske værdi. Vi var blevet godt informeret om huset og dets udsmykning. I 1994 havde de mest berømte og kontroversielle kvindelige billedkunstnere udsmykket de store betonfacader. Bussen stoppede ekstraordinært mellem to stoppesteder, alle kvinderne stod nu op og dirigerede os ned ad sidegaden til højre, hvorfra man bedst kunne se udsmykningen. Og vi blev imponerede. Hvilket farvestrålende hus - motiver af kvinder og børn i alle livets stærke, svage og lidenskabelige øjeblikke. Det var helt klart, at kvindehusets store plads i borgernes bevidsthed i stor grad skyldtes beretningen om kvindernes liv, som skyllede hen over facaderne.

Byens kunst i Roskilde

Ligesom i San Francisco er der også bykunst i Roskilde - men bykunst er en truet disciplin. Det store middelalder/vikingemaleri på gavlen ud mod bagsiden af AOF-huset i Algade, kan vi stadig glæde os over. De mange kildeanlæg og springvand er til daglig glæde. At vi stadig har Frøspringvandet på Kong Valdemarsvej er et tilfælde, idet det for år tilbage var lige ved at blive taget ned på grund af manglende vedligeholdelse. Det store geometriske gavlmaleri ud mod Schmeltz Plads, er nu afløst af store reklameskilte. Var der ikke også en farverig gavludsmykning på den høje 6-etagers gavl i Algade 33 over den daværende Andelsbank ? Vi kan dog glæde os over ny initiativer. Når KARA"s energitårn står færdigt, vil det døgnet rundt udsende gnister og lysglimt i rytme med energiproduktionen inde i varmeværkets ovne - det er megakunst der vil noget. Lysfesten i efteråret viste helt nye muligheder for bykunst. Der var lysprojektioner på Sct. Laurenti Kirketårn og optoget sendte lysprojektioner op på bygningerne på turen rundt i byen. Jeg synes det var flot med lysprojektioner både på nye og gamle bygninger. Vi har alle muligheder for lyskunst, når Musicon for alvor tager form. Men også vores bygninger i forbindelse med eksisterende museer, institutioner osv. kan vi udstyre med lyskunst og lysprojektioner. Så i mens vi passer på vores eksisterende bykunst, som bestemt er under pres for at blive fjernet, kan vi udvikle et helt nyt koncept for bykunst. Jeg synes vi se at komme i gang med nogle flere forsøg. Og jeg tror, at Roskildes borgere vil blive lige så stolte som kvinderne i San Francisco.