Fortsæt til indhold

En glædelig beslutning

Gårsdagens beslutning om at lykkegårdskolen skal forblive en overbygningsskole, vækker begejstring i skolebestyrelsen

Arkiv
Kim Schou

Det har været halvandet år med masser af spekulationer for lærere, elever, forældre og skolebetsyrelsesformanden på Lykkesgårdskolen i Varde, Mette With Hagensen.
Men nu kan alle ånde lettet op.
"Det er en rigtig glædelig nyhed, halvandet års usikker hed for både elever, forældre og personale er nu slut," fortæller Mette With Hagensen.
"Vi skal dog lige huske på, at beslutningen skal forbi Byrådet til endelig beslutning, men jeg tror på det, da det er et enigt udvalg, der har taget beslutningen. Vi kan vist godt hejse flaget i dag og sige HURRA", smiler hun.
De sidste halvandet år har budt på hårdt arbejde for hele skolebestyrelsen.
"Det har været et langt, sejt træk for skolebestyrelsen at overbevise politikerne om, hvad vi mener, er den rigtige beslutning, og der skal lyde en stor tak til forældre og borgere i Varde Syd, der har bakket op om vores arbejde," tilføjer formanden.
"Nu kan vi begynde at glæde os til genopbygningen af en hel skole. Det gør ikke så meget, at vi skal vente til efteråret 2015, for nu ved vi, at vores skole fortsætter med overbygning," slutter Mette With Hagensen.