Er på vej til en ukendt verden...
Spændende turne i Chile og Argentina for Hvidovre Musikskoles Brass Band
Hvidovre Musikskoles Brass Band og Brass Ensemble, der blev stiftet tilbage i 1986, har ellers været det meste af verden rundt og spillet koncerter, Nogle steder med internationale stjernesolister i store koncertsale for indbudte kulturpersoner, andre steder udendørs i parker og på torve, som hyggelig underholdning for forbipasserende. Orkestermedlemmerne er elever i alderen fra 12 år og opefter, og selvom klassisk musik måske ikke længere er så populært blandt de unge, har Hvidovre Musikskole formået at udklække og fastholde nogle af de største talenter inden for messingblæsere, og orkesteret har i dag niveau på højde med internationale konservatorieensembler. - Fælles for medlemmerne er glæden ved at spille musik - sammen og for andre, siger dirigenten Bjørn Hyrup, der har været en del af orkesteret siden starten af 1990¿erne. Til daglig dirigerer Hyrup Tivolis Promenadeorkester, ligesom han ofte bliver brugt som musikalsk leder ved musicalopsætninger og teaterkoncerter, Musikskolens Brassband sætter i øvrigt en ære i at være en aktiv del af det lokale kulturliv i Hvidovre. Man kan bl.a. opleve orkestret spille koncerter i Strandmarkskirken, Medborgersalen og selvfølgelig i Musikskolens egne koncertsal på Kettegård Alle. - Takket være en donation fra Hvidovre Lions Club, støtte fra Musikskolen og jule- og nytårskoncerter i bl.a. Frihedens Butikscenter, har vi kunnet holde deltagerbetalingen på Sydamerika-turen på et niveau så alle kan være med og blive en del af denne store oplevelse, slutter Bjørn Hyrup, der selvfølgelig selv svinger taktstokken på den spændende turne.m-