Nu skal talenterne folde sig ud
Sønderborg Talentakademi gør klar til at optage talenter
Til august slår Sønderborg Talent Akademi (STA) dørene op, og håbefulde talenter kan allerede nu udfylde ansøgninger eller sæt kryds i kalenderen til et af de kommende informationsmøder.
Akademiet skal give kommende stjerner mulighed for at kombinere seriøs sport med en uddannelse på en af byens uddannelsesinstitutioner.
“Vi vil skabe muligheden for, at de unge talenter, der vil noget med deres sport, kan indfri deres ambitioner,” fortæller Morten Henriksen, der er en af initiativtagerne til akademiet.
Talentakademiet får fire linjer: Fodbold, håndbold, svømning og en almen fysisk linje til andre idrætsgrene. Eleverne mødes til tre morgentræninger om ugen, og træningen suppleres bl.a. med teori, mentaltræning og kostvejledning. Akademitræningen er et supplement til den træning, der sker i klubberne.
“Der skal skabes et elitært miljø, hvor unge talenter kan mødes på tværs af idrætslinjerne,” siger Morten Henriksen, der er cheftræner i SønderjyskE, der sammen med Sønderborg Svømmeklub, FC Sønderborg og Idrætshøjskolen er med i samarbejdet.
En lang række uddannelsesinstitutioner er allerede med i samarbejdet: 10. klasse i Sønderborg, Business College Syd, Statsskolen, Alssund Gymnasiet og EUC Syd. Flere ventes at komme med i fremtiden. Erfaringer viser ifølge Morten Henriksen, at elever der arbejder seriøst med deres sport, også oftest forbedre deres præsationer i
Alle ansøgere bliver vurderet af akademiet for at vurdere om deres sportslige niveau er højt nok.
“Det er et ambitiøst projekt for ambitiøse idrætsudøvere, og vi er ikke parat til at gå på kompromis,” siger Morten Henriksen.
Det koster 700 kroner om måneden at være en del af akademiet for hjemmeboende. Der er også mulighed for et akademiforløb med kost og logi på Idrætshøjsskolen til 3.750 kroner om måneden.
Står det til Morten Henriksen vokser akademiet sig større med årene.
“Jeg håber, at vi om fem år har mere end fire linjer, og hvis jeg må drømme, så skal akademiet favne mere end idræt. Der findes også talenter inden for f.eks. musik og idræt. Sønderborg kan bliver talenternes by,” siger Morten Henriksen.