Fortsæt til indhold

Stort boksestævne i Felsted

Områdets bedste boksere skal i kamp på lørdag

Arkiv
Mikkel Hansen

Lørdag den 1. februar er der tæsk på programmet, når Felsted Bokseklub inviterer til Fightnight i Felstedhallen.
Programmet byder bl.a. på klubbens to jyske mestre, Jack Jessen og Jessica Soares Petersen, der begge møder hårde, rutinerede boksere.
Sølvvinderen fra Golden Girl Championship Emilie Berndsen kan få revanche mod hendes ”onde ånd” fra finalen i Sverige, hvor klubben mener, at hun blev snydt for sejren.
Sønderborgs nykårede senior sølvvinder ved JM, Rene Davidsen møder karrierens hårdest modstander, når han går i ringen mod landsholdsbokseren Mohammed Khan fra Karlebo Bokseklub.
Der bydes også på lokalopgør, når de lovende boksere Martin Nielsen fra Sønderborg Bokseklub og Kris Thomsen fra Aabenraa Bokseklub tørner sammen. Der deltager desuden andre landsholdsboksere, danske mestre, tyske mestre og medaljevindere fra nordisk mesterskab.
Det hele præsenteres af frække nummerpiger og nummerfyr i bar overkrop.