Fortsæt til indhold

Farverig udstilling på kunstmuseet

Arkiv
Arkiv

Et specialdesignet gulvtæppe på 245 kvadratmeter med stærke farver og grafiske mønstre, der fortsætter op ad væggene til udstillingssalens loft. 90 kvadratmeter reflekterende spejlfolie, som dækker hele museets vinduesfacade. Og fire rum fyldt med intenst lys i forskellige farver. Det er blot nogle af de sanseberusende og overraskende elementer, der møder én i Esbjerg Kunstmuseums aktuelle udstilling Colour me in. Colour me in er en totalinstallation. Hele museet forvandles nemlig til ét stort kunstværk, hvor de enkelte værker indgår i et intenst rumligt farveflow.
Sådan skriver Esbjerg Kunstmuseum selv i den beskrivelse af mussets nye udstilling, som de har udsendt. Der er fernisering på Colour me in fredag den 7. februar, hvorefter udstillingen kan opleves til den 11. maj.