Fulgte i Inkaernes fodspor

3399m over vandets overflade sidder vi netop nu, i en by omringet af bjerge, nemlig i Peru's ældste by Cusco. En by der trods dens skæbne i 1500'tallet, under Spaniens invasion, stadig holder fast på deres gamle traditioner og kultur. En kultur der med dens musik og lokale markeder runger gennem de gamle gader og resterne af inka indianernes enorme bygningsværker. Cusco lever på dens gamle historie, da den dengang var hovedstad for inkaerne, dette ses nu med dens mange besøgene, en ren turistmagnet for backpackers.
Nogle timers kørsel udenfor Cusco støder vi på byen Ollantaytambo, hvorfra vores tur i gennem inkaernes fodspor for alvor begyndte.
Fire dage, tre nætter og utrolig ømme ben. Det var, hvad der ventede os, på vores trekking tur oppe i bjergene, gennem solporten og til målet, det store inka rige Machu Picchu.
Selvom regntiden hænger over os, var vi utrolig heldige med vejret, som gav os solskin, varme og røde kinder.
Inkatrailet (inkastien) bød på en 43 km lang gå tur gennem Peru's smukke bjerge, den våde regnskov, subtropiske jungle og en hel del inka ruiner, på vejen mod inkaernes forsvunde by Machu Picchu.
Klicheen der altid lyder er at: "Der er intet der kan beskrive det første blik af Machu Picchu, når man på fjerde dagen går gennem solporten, og oplever denne kæmpe ruin, placeret mellem de fire store bjerge" og det må siges at passe. Et fantastisk bygningsværk, der har været gemt væk i årevis af bevoksning, skjult for spanierne, og til sidst genfundet i 1911 af den amerikanske historiker Hiram Bingham. Det fantastiske er, at man trods den store tidsforskel, og udelukkende benyttelse af naturmateriale, har været i stand til at bygge noget så gennemført, at benytte de naturlige vandkilder fra bjergene, til at forsyne hele byen med vand og at det stadig i dag næsten står lige så stabilt som i 1400 tallet, hvor man mener, det blev bygget.
En fantastisk tur. Nu er eventyret for alvor sat i gang.