Rollespil på museet
Soldater, skuespil og papirklip på Give-Egnens Museum
Jørgen Flindt
Vinterferien står jo for døren, og hvis man banker på døren hos Give-Egnens Museum kommer man ind til en verden af forskellige aktiviteter som papirsklip i uge 7 og i uge 8.
Man kan også deltage i rollespil.
“Bliv aktør i et lærerigt og hyggeligt arrangement, hvor H.C. Andersens eventyr ”Fyrtøjet” bliver omsat til et rollespil med fortrinsvis de yngre gæster som hunde, soldater, heks, prinsesse, borgere, tilskuere med flere,” lyder det fra museet.
Rollespillene finder sted tirsdag, onsdag og torsdag klokken 13.30 og klokken 15.00 i uge 7. Soldaterlivet i gamle dage er også at finde på andre måder, blandt andet med udstilling af tinsoldater.