Lys og musik
Arkiv
Trioen Zenobia sætter musik til kyndelmisse-gudstjenesten i Rye Kirke søndag 2. februar klokken 17. De tre musikere har specialiseret sig i at fortolke salmer og højskole sange på deres egen måde med sang, klaver og harmonika som virkemidlerne. Trioen består af sangeren Louise Støjberg, pianisten Charlotte Støjberg og harmonikaspilleren Mette Kathrine Jensen. Kyndelmissegudstjenesten er en markering af at lyset er på vej tilbage, og det vises ved at alle deltagerne i gudstjenesten bliver forsynet med et lys, og at det elektriske lys i kirken er slukket.