Fortsæt til indhold

Forårets oplevelser i Det Grønne Fredericia

Det nye program for forårets oplevelser i Fredericias natur er ude nu

Arkiv
Arkiv

Det nye forårsprogram byder på lidt af hvert fra februar til maj.
Allerede den 23. februar starter sæsonen på Trelde Næs, hvor du kan høre om skrænterne og bygninger på Næsset. I marts måned inviterer Bymuseet i Fredericia til lækker pesto af ramsløg i præstegårdshaven i Pjedsted, hvor du både kan få en kulinarisk og historisk oplevelse. Når foråret bryder frem i april, kan du få pulsen op på en guidet cykeltur omkring Rands Fjord. April byder også på en rundtur i Randal Skov.
Er du vild med historie, så byder Bymuseet og turistbureauet på flere guidede ture på volden i Fredericia i marts og april.
Sæsonens højdepunkt er Skovens Dag søndag den 4. maj med et spændende program for hele familien. Forårets sidste tur er en orkidétur under kyndig vejledning af en naturvejleder og biolog. Tjek hele programmet på www.naturoplevelser.nu