Fest, farver og god musik på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole
De næste fire dage er der tonsvis af god stemning på efterskolen
Vi maler byen rød, er navnet på dette års musical på VGE, og efter mange timers øvning er vi endelig klar til at vise den.
Musicalen handler om et ægtepar, hvor konen er ved at dø, der ser tilbage på gamle gymnasieminder. Sangene er alle fra Melodi Grand Prix, og der bliver budt på klassikere som Dansevisen, Sku' du spørge fra nogen og Skibet skal sejle i nat.
Hele efterskolen er i gang, og der bliver arbejdet hårdt, så vores show kan blive fantastisk.
Vi er fordelt på følgende poster: lyd, lys, teater, teatermusik, scenografi, kostumedesign, udsmykning og medie.
Når man kommer ind på skolen, skulle man gerne kunne føle musical stemningen, da udsmyknings-teamet har været i gang med at dekorere hele skolen. Og når man sidder til forestillingen, skal man nyde musikken, da disse unge talentfulde mennesker har arbejdet på det i et halvt år.
Alle har gjort sig umage, så forestillingerne kan blive så gode som muligt, og vi går alle rundt med Melodi Grand Prix sange i hovedet.
Vi får hjælp fra Syvkanten med Scenografi, lys og sang. Som instruktør har vi Berit Borg.
Berit ejer en danseskole og har styr på alt med drama. Hun er en af nøglepersonerne i denne musical.