Fortsæt til indhold

Ny udstilling fra J.F.

Udstillingsperiode 7. februar - 31. august 2014.

Arkiv
Arkiv

At Willumsen hører til i den internationale kunstnerliga blev markeret ved 150 års jubilæet og "Café Dolly". Med udstillingen ”WILLUMSEN RELOADED” vil hans mest markante værker stå frem i en ny spektakulær ophængning. Ophængningen har sit afsæt i Willumsens store alsidighed som kunstner og præsenterer nye perspektiver på hans mange fortællinger. Uanset om han malede dansende kvinder i kunstfærdige positioner, kunstnere med dramatisk gestik eller om han udfoldede sig som arkitekt, var det altid med en sprudlende skabertrang og farveglæde. Arkitekten Willumsen lavede forarbejder, skitser og tegninger til to villaer han selv opførte og boede i og til Den Frie Udstillingsbygning, der fylder 100 i år. Kvindebedåreren Willumsen hyldede den dansende kvindefigur og den selvbevidste kunstner tematiserede processen og kunstnerhåndens gestik. Willumsen ville det hele og favnede bredt. Nyophængningen giver et indblik i nogle af de tematikker, der er påfaldende i Willumsens virke og fortællinger.