Ingen kan kræve, du tager hjem for skovle sne...
Men det er DIT ANSVAR hvis fortovet er så snefyldt og isglat, så der er risiko for faldulykker
Hvordan fortolker man så - så hurtigt som muligt? I loven står der faktisk ikke noget helt krystalklart om tidsrummet. Men det er som regel tolket sådan, at det skal være fra kl. 7 på hverdage og kl. 8 på søndage og så frem til kl. 22. Det er dog helt klart, at det er hus-/grundejerens ansvar, men ingen kan dog kræve at man f.eks. tager hjem i arbejdstiden for at skovle sne eller salte området uden for parcellen. Loven angiver ikke noget eksakt tidsrum for rydningen, reglerne er baseret på en rimelighedsvurdering, der indikerer at husejerne skal agere med fornuft. Man handler selvfølgelig ikke fornuftigt, hvis man kommer hjem fra arbejde og ser at fortovet er fyldt med sne og måske en endda spejlglat, og så ikke foretager sig noget. Det er også vigtigt at man fjerner sne og is, så f.eks. postbuddet og renovationsfolkene kan komme igennem. Hvis en person glider på dit fortov på grund af sne og is og kommer til skade, kan vedkommende kræve erstatning. Man skal også sørge for at fjerne farlige istapper fra tagene, og er det ikke muligt her og nu, må man sørge for afspærring. Kommunen har ret til at fjerne sneen og gruse på dit fortov, hvis du gentagne gange ikke overholder reglerne for snerydning. Og så kommer der selvfølgelig en regning...