Fortsæt til indhold

Iværksættere hjælpes frem

Hvad med et gitter, forhindrer hvepse i at kravle ind i en sodavandsdåse eller et filter så man altid har rent drikkevand på ferien?

Arkiv
Kim Schou

Eleverne på innovationslinjen på HHX på Varde Handelsskole havde mange ideer, da der fornylig var finale i Væxtfaktor Varde.
”Væxtfaktor Varde er en konkurrence, som vi afholder med støtte fra det lokale erhvervsliv. På den måde får vores innovationselever et godt afsæt til etableringen af deres egne virksomheder,” fortæller Claus Holst Christensen, der underviser i innovation på HHX på Varde Handelsskole, og han fortsætter:
”Kontakten til erhvervslivet hjælper eleverne godt fra start. Målet er at give eleverne smag for at starte egen virksomhed, og på sigt at få flere nye virksomheder i Varde”.
At starte en virksomhed op fra grunden er en af de discipliner, eleverne på innovationslinjen på HHX på Varde Handelsskole skal lære. Og det er noget der glæder kommunens erhvervschef.
”I Varde Kommune er der plads flere nye virksomheder, som kan vokse og skabe arbejdspladser. For at kunne starte en virksomhed kræves der ikke bare en god ide, men også forretningsplaner, markedsføring, budgetter og meget mere. Det er det, som vi i dag har bedømt eleverne på,” siger erhvervschef Lars Buch.
Direktør Lars Thomsen fra Vardevirksomheden Design Fordi har også deltaget i forløbet.
”Vi oplever, at konkurrence er en god motivation for eleverne, der gør en ekstra indsats, når de ved, at det er folk udefra, der skal bedømme dem” fortæller han.

Vinderne

Vinderne af årets konkurrence blev virksomheden UpTalens, der har udviklet en app til smartphones, der kan hjælpe nye musikere med at få markedsført deres musik.
“Vores næste store opgave, er nu at få programmeret app'en, samtidig med at vi også lige skal deltage i et par iværksætterkonkurrencer mere, - og så ellers også følge undervisningen på hhx.