Fortsæt til indhold

Owen Luft køen vokser

De første i køen i Varde mødte frem onsdag eftermiddag

Arkiv
Kim Schou

Udsigten til temperaturer ned nær frysepunktet har ikke skræmt de hardcore koncertgængere, der kan se frem til en billet til et overflødighedshorn af gode kunstnetre den 21. juni på Nordenskov Stadion.
Årets koncert er nummer 25 i rækken. Det hele startede med lokale ungdomsbands og Melodi Grandprix. Folket bakkede op om arrangementet i de første mange år, så Nordenskov fik blod på tanden og i år 2000 skulle der satses på professionelle bands. Nordenskov bød Agerbæk SF op til dans, og siden har adskillige professionelle bands fundet vej til stadion og givet publikum "ægte dansk råhygge". I år er det så 25 år siden eventyret startede, og rigtig mange frivillige arbejder hvert år på at give de 5000 publikummer en på opleveren
Allerede onsdag eftermiddag stillede de første sig i kø foran turistbureauet i Varde. Med telt, polarsovepose og en madras, har ambulancebehandler hos Falck i Varde, Henning Andersen gjort sit til, at han torsdag morgen klokken 9 bliver belønnet med seks billetter.
"Jeg skal have seks billetter. Det er to til min kone og jeg og så fire til vennerne. Min kone og jeg plejer ikke at give hinanden julegave, men en Owen Luft billet - det skal vi have. Og naturligvis plejer vi også at være til Open Air i Varde," fortæller Henning Andersen, som er den første i køen.
Da Lokalavisen kiggede forbi, var de første ni i køen på plads. Nogle var dog lige smuttet.
Christian Rasmussen flyttede til området for et år siden.
"Jeg havde ikke drømt om at man skulle sidde i kø for at få billetter til en koncert, men der blev jeg klogere," griner Christian Rasmussen, som fik før fri fra sit arbejde på Betonelement Varde, mod at skaffe et par billetter til sin chef.
For Jim Hansen er Owen Luft også forholdsvist nyt.
"Jeg er fra Sønderborg, men flyttede herop til min kæreste, og hun har lokket mig med, og jeg glæder mig," fortalte han.

Christian Rasmussen har fået fri af sin chef for at købe billetter
Jim Hansen er fra Sønderborg. Men Owen Luft det skal man bare til, når man nu er flyttet til Varde
Køen vokser time for time