Fortsæt til indhold

Frygten for at blive gjort arveløs

Kan Veronika Grønnegaard i DR’s dramaserie ”Arvingerne” testamentere sin ejendom til 10 mio. kr. til Signe på bekostning af sine (andre) børn? Det er det dilemma, som advokat Louise Vigand Kryger i denne uges artikel stiller spørgsmålstegn ved.

Arkiv
Arkiv

arv - Jeg har bemærket i serien, at Frederik og Emil hele tiden taler om eller frygter, at de er gjort arveløse, hvis Signe har fået ejendommen og Fonden værkerne, sådan som det fremgår af nødtestamentet. Men det kan de jo reelt ikke” siger advokat Louise Vigand Kryger fra PARTNER Advokater Ret & Råd i Køge, der har speciale i familie og arveret. - Frederik, Emil og Gro er jo børn af Veronika og dermed hendes livs- og tvangsarvinger, fortsætter hun. Det fremgår af Arveloven, at en arveladers nærmeste slægtninge er dennes børn, og at børnene arver lige. Børn kaldes for afdødes livsarvinger. Det fremgår videre af Arveloven, at 1/4 af en livsarvings arvelod er tvangsarv. Det betyder, at en arvelader med børn i et testamente kan råde over 3/4 af sin formue, dvs. helt frit kan vælge, hvem der skal have de 3/4 af formuen. Det kan f.eks. være en samlever, én af børnene, en nabo eller en velgørende organisation. Den resterende fjerdedel skal deles lige mellem børnene. - Dem der læste med i sidste uge ved, at jeg der stillede spørgsmålstegn ved om Signe i Arvelovens forstand mere var tvangsarving efter Veronika, idet det fremstår som om Lise har adopteret Signe. Hvis vi fortsætter den tanke, så skal Frederik, Emil og Gro arve som minimum 1/4 af Veronikas formue. Det kan Veronika ikke ændre på ved (nød)testamente. Signe kunne godt indsættes i testamentet til at arve ejendommen til 10 mio. kr., men det kræver at der er øvrige værdier i boet nok til at de 3 børn kan få deres tvangsarv. Ellers har Veronika ved at testamente ejendommen til Signe overskredet sin testationskompetence, siger Louise Vigand Kryger. Testamentsfortolkning Hvis en arvelader i sit testamente har overskredet sin testationskompetence, så bliver det i sidste ende op til Domstolene at foretage en fortolkning af testamentet med henblik på at søge at finde frem til, hvad der var testators mening med bestemmelserne i testamentet. Der foretages som udgangspunkt en konkret fortolkning og eller anvendes visse udfyldningsregler. I værste tilfælde kan testamentets indhold tilsidesættes, da indholdet ikke giver mening eller ikke kan lade sig gøre inden for lovens rammer. - Det er smadder ærgerligt, når en arvelader har oprettet testamente, og det så er gjort forkert eller for upræcist, og dermed måske ikke ender med at få det resultat som arvelader ønskede sig, siger Louise Vigand Kryger. - Det er derfor, det er så vigtigt at søge rådgivning om de muligheder Arveloven giver samt om hvordan man bør formulere og oprette et testamente – også selvom man agter i sidste ende at skrive det selv, fastslår hun.