AVEDØRE STATIONSBY ¿ EN BRUTALISTISK SELVFORSTÅELSE

AVEDØRE STATIONSBYS HISTORIE Planlægningen af Avedøre Stationsby påbegyndte i 1962, som en af de første S-banebyer og totalplanlagte byer. Den endelig planlægning blev overtaget af Kooperativ Bygge industri med Glostrup Boligselskab og AKB som bygherrer. Selve bebyggelsesperioden strakte sig fra 1972-1982. Store Hus var ikke en del af den oprindelige plan, men blev tilført midt i halvfjerdserne og stod klar i 1976. Indenfor murene findes børne- og ungdoms institutioner, bibliotek, tandlæger, læger, en kirke og indkøbsmuligheder. Institutionerne er ¿hovedpulsåren¿ som skærer igennem byen og man kan så at sige, gå fra vugge til grav indenfor muren. Byen er fra begyndelsen blev kaldt en fæstningsby med sine rødder i den middelalderlige borg. Med Avedøre Stationsby var idéen at skabe en boligsituation, som vil lokke københavnerne fra deres små toværelses lejligheder med koldt vand ud til det ¿ideale¿ liv i forstæderne. Her havde man alt inden for rækkevidde og samtidig ville man tiltrække arbejdskraft ud til industriparken Avedøre Holme. Men da olie- og finanskrisen indtrådte i midten af halvfjerdserne, blev der kun 16.000 arbejdspladser, i stedet for de over 30.000 arbejdspladser, som var tiltænkt Avedøre Holme. BRUTALISME Avedøre Stationsbys arkitektoniske rødder stammer fra de modernistiske strømninger, nærmere betegnet brutalismen. Brutalismen repræsenter en funktionalistisk tanke, hvor man bruger æstetikken til at skabe en neutralitet og balance, ved brug af materialer som beton, metal og glas. I Avedøre Stationsbys tilfælde har man brugt beton i videste udstrækning, flader hvis tekstur har en rå sanselighed, som om overfladerne ikke er blevet behandlet, beton brut som modernisterne kaldte det. Le Corbusiers som er en af de ledende skikkelser inden for modernismen, havde store visioner om at skabe bedre boligforhold for de tæt befolkede byer, som en reaktion på sociale misforhold der herskede i de europæiske storbyer. Dette skulle være et alternativ til industrialiseringens kaotiske storbyer. Tanken var at forene det bedste fra byen med det bedste fra landet. Arkitekterne hentede deres inspiration fra historien: BYMUREN, der var tegnet til at omkranse byen. Inspirationen kom blandt andet fra den middelalderlige fæstningsby Dubrovnik i Kroatien. Forskellen er dog at man i Avedøre Stationsby bor inde i ¿muren.¿ Da byen blev bebygget rev man alle eksisterende bygninger ned og fjernede metertykke jordlag og på den måde fik man skabt et ¿uberørt¿ område uden historie. En by uden historie bliver forplantet ved brug af kølige og sjælløse materialer. Fra tressernes idealbillede begyndte Avedøre Stationsbys historie som ghetto, hvortil Københavns Kommune kunne henvise gæstearbejderne og de socialt dårligt stillede borgere. BYMUREN SOM HEGNET På et helt fundamentalt plan er det fysiske hegn (bymuren) defineret som det arketypiske retshistoriske lovprincip, hvorigennem mennesker opdeler deres fysiske landskab og derved skaber en social orden. Hegnet er en lineær struktur, som ikke kun bruges til indhegning af dyr men også som en adskillelses-aktør af dit og mit. Hvidovre udenfor murene og Avedøre inden for murene. Hovedindgangen skiller byen i to dele. Der er tre broer som man kan gå tværs over fra nord til syd. Mellem hovedindgangsvejen og stationen ligger Store Hus. Via store porte med historisk klingende navne, som Naverporten og Bødkerporten, er der adgang til de rekreative naturområder udenfor. I Foucaults panoptiske perspektiv kan man se indhegningen af byen i forhold til resten af Hvidovre. Naverporten fungerer her som indgangen til fængslet og i en borgmetafor er det en byport. Set fra Bymurens perspektiv, når individet bevæger sig ud i samfundet, er de økonomiske, politiske og ideologiske magtstruktur med til at påvirke den virkelighed den enkelte oplever fra dag til dag. Ifølge Pierre Bourdieu, en anerkendt fransk sociolog, danner bymuren en form for indhegning, både på et bevidst og ubevidst plan. Indhegningen er så markant at når man ser på arkitektskitser, eller billeder fra fugleperspektiv, er det første man lægger mærke til Bymuren, som omringer Stationsbyen. Da gæstearbejderne og de ¿udstødte¿ social belastede, blev anvist til ¿barakkerne,¿ skabte dette friktioner, hvor migranter mødte det bofaste samfund. Samtidig opstod et nationalt og territorialt aspekt og mødet med det udefinerbart andet (kulturforskelle), grundet den nationalpolitiske karakter i 90¿erne og til stadighed. Et andet eksempel på hvordan arkitekturen kan være med til at skabe virkeligheden, både den fysiske og mentale er Long Island i New York. Arkitekten Robert Moses designede godt 200 lavt hængende broer helt op til tredserne. Ideen var at hvide bilister fra den øvre middelklasse kunne benytte parkvejene for at få adgang til for eksempel Jones Beach. Og den hovedsagelig sorte underklasse, som var afhængig af den offentlige transport kunne ikke få adgang til stranden. Det interessante ved eksemplet er, at disse former for adskillelse og social kontrol sjældent bliver bemærket. Dette kan især skabe friktioner mellem de indsatte inden for bymuren og de ansatte uden for murene. På et bevidst plan kan borgerne i Avedøre Stationsby opleve, at der ikke bliver oprettet et rum til de unge, som skaber frustrationer både for de unge, forældrene, lærerne og borgerne. På et ubevidst plan kan de politiske og ideologiske strømninger være med til, at forøge denne frustration. Borgerene bliver usikre på hvilken dagsorden der ligger for dagen og om den overhovedet tager højde for de udfordringer som er i Avedøre Stationsby. AVEDØRE I DAG Det brutalistiske projekt, Avedøre Stationsby, har sat sit præg i Danmarks arkitekturhistorie. Fra de første tanker i tresserne om at skabe et rum hvor fremtidens behov skulle spille sammen, både økonomisk og socialt. Oliekrisen i midten af halvfjerdserne ender med at blive en by, hvor gæstearbejderne og social belastede borgere bliver anvist. Historien som ikke fandtes bliver skabt, ghettoen bliver den første reelle historie på denne fæstningsby. Avedøre Stationsby bliver henlagt i et årti og først da der kunne hentes økonomisk bistand fra regeringen, bliver ¿ghettoen¿ moderniseret via et kvarterløft. Beton brut og modernisterne har sat deres præg på byen og har fået skabt et indelukket territorie, som skaber sin egen selvforståelse. I samspil med dem uden for murene, andre Hvidovre borgere og politikere, skabes denne version af virkeligheden, som efterhånden bliver til sandheden. Magtforholdet mellem det omgivende samfund og Avedøre Stationsby, har skabt en diskurs, som ifølge Michel Foucault, en fransk filosof og idéhistoriker, reducerer borgerne i Avedøre Stationsby til en passiv indsat, som lader sig forme af den herskende diskurs. Magt og viden er hos Foucault tæt forbundne og forenes i hans begreb om den herskende diskurs. I begrebet ligger en mulighed for at se på de strukturer i relationen, der er med til at forme og omforme mennesket. Begreberne dækker over den magtudøvelse, forstået som disciplinering og kontrol, der gør sig gældende i relationen, men som betragtes som en skjult magtform, hvorved mennesket kan opretholde en følelse af autonomi, i overensstemmelse med det fremherskende menneskesyn. Foucaults beskæftigelse med den panoptiske fængselsteori, magt, diskurser og subjektivitet kan siges at være toneangivende inden for socialkonstruktivisme. På denne måde bliver magt derved en styring af subjektets mulighedsfelter, hvori adfærdsmåder og handlemuligheder kan iværksættes, eller begrænses. På den baggrund bliver magtudøvelse et forhold, som vi kan mærke på vores krop, på vores identitet. Bourdieu sætter lighedstegn mellem kapital og magt. At besidde kapital er derfor, til en vis grad, det samme som at besidde magt. Det sociale rum består altså af forskelle i menneskers positioner og forestillinger i samfundet i et socialt hierarki. Bourdieu mener, at de forskelle der eksisterer i det sociale skyldes magt- og kapitalformernes fordelingsstruktur i samfundet. Individets position i det sociale rum påvirker hele dets tankemåde. Individets habitus er som sagt et produkt af individets placering i det sociale rum, hvori dets selvopfattelse ubevidst skabes generation efter generation. Magt er altid til stede i alle samfundet som et grundlæggende vilkår. Den er indvævet i alle dets institutioner og i alle dets relationer. Den er ikke et forhold, som samfundet eller subjektet kan frigøre sig fra og derved svære at gennemskue og øve modstand mod. Sandhedsregimet er afgørende for, hvilke tanker det er muligt at tænke, hvilke spørgsmål det er muligt at stille, og hvordan det er muligt at opleve sig selv og verden omkring sig. Denne friktion er til stede i dag i Avedøre Stationsby og opleves socialt, som politisk og sammenhængen mellem den æstetiske og fysiske udformning af byrummet i Avedøre Stationsby spiller til stadighed en væsentlig rolle i den materielle kulturs betydning for borgerenes selvforståelse og dennes fremtidige udvikling. Man kan ikke blive ved med at vende ryggen til de problematikker og udfordringer som er i Avedøre Stationsby. Den mentale barriere og hegn, som er blevet skabt af historien mellem borgerne på begge sider af muren skal plejes. Mange års mislykkede indsatser, både politisk og socialt, varsler om at denne ubevidste tankegang har sat sine tydelige præg hos den herskende diskurs. Historien er en anden, når du taler med folk indenfor muren og folk udenfor muren. Det er derfor meget bekymrende, når de ansvarlige og beslutningstagere, som i mange år har beskæftiget sig med området, gang på gang giver udtryk for deres manglende indsigt og forståelse, ved at henlede opmærksomheden på, at alle rapporter og statistikker peger på, at det går godt i området. Det som der skal ses på, er i virkeligheden, hvilke forudsætninger, tilgange og setup, der er lagt til grund for disse rapporter og statistikker, da virkeligheden jo peger i en helt anden retning.