Fortsæt til indhold

Find et værdibevis i kagen til Valentinsdag hos Wika

– det kan være guld værd.

Arkiv
Arkiv

Valentinsdag 14. februar er hjerternes fest – også hos Wika SuperBest, som markerer den store dag med en helt speciel Valentinskage, der, hvis man er heldig, indeholder et værdibevis, som kan ombyttes til en Valentinsring af guld.
Valentinsdag er efterhånden ved at have godt tag i danskerne, der fejrer kærligheden landet over. Mærkedagen, som er stor specielt i USA, kom til Danmark engang i 1990'erne. Oprindeligt er Valentinsdag, ”De elskendes helligdag”, opkaldt efter Sankt Valentin, en romersk katolsk helgen, der gik i døden for kærligheden 14. februar. I dag er dagen mindre dramatisk, det er romantikken, der er i fokus.
Hos din lokale SuperBest bliver du mødt af lækre chokolader og røde roser, når Valentinsdag løber af stablen i butikken 14. februar.
- Vi kan også anbefale en god rødvin og en lækker mør bøf, der er mange måder at forkæle hinanden på, understreger købmand Per Jensen fra Wika SuperBest, Køge, der også har en ekstra sød overraskelse på lager.
SuperBest har nemlig fået fremstillet en helt speciel Valentinskage hos Bæchs Conditori i Hobro, som består af to hjerter på en sprød bund toppet med en let mousse, som er overtrukket med en lækker chokolade. For 10 heldige turtelduer byder Valentinskagen på en ekstra sød overraskelse, da kagen også indeholder et værdibevis på en Valentinsring til en værdi af 7.575 kroner.
Valentinsringen, en Eternity brilliant-ring, er designet af det danske smykkefirma AAGAARD, der er kendt for deres eksklusive smykkekollektioner. Valentinsringen, som 10 heldige kunder kan sætte på fingeren, er fremstillet i 14 karats rødguld kronet med en 0,20 carat brillant med hele 58 facetter, der giver et enestående farvespil på hånden.
- Så hvis du overvejer at fri til kæresten eller forkæle din bedre halvdel til Valentinsdag, vil jeg anbefale, at du skynder dig ned til Wika SuperBest. Valentinskagen er kun fremstillet i et begrænset parti, afslutter købmand Per Jensen med et glimt i øjet:
- Det kunne jo være, du var én af de 10 heldige.