Opnør svømmede langt
Arkiv
Opnør havde for nyligt seks svømmere med til langdistance-stævne.
Til dette stævne kunne svømmerne deltage i 800 m og 1500 m fri samt to forskellige holdkapper, nemlig 4 x 200 Hold Medley og 4 x 200 Fri.
Alle svømmere svømmede intet mindre end fantastisk, og der var personlige rekorder over hele linjen.
Nogle af svømmerne svømmede så hurtigt, at de fik en eller flere medaljer med hjem.
Således svømmede Magnus Havemann, Alexander Salby, Patrick Strandlyst og Jens Jackob E. Petersen sig til sølv i 4 x 200 Hold Medley, Alexander Salby fik sølv i 800 m fri, Magnus Havemann fik guld i 800 fri, og sidst men ikke mindst fik Patrick Strandlyst bronze i 1500 m fri. Alt i alt et rigtigt godt stævne, hvor alle kæmpede til det sidste.