Sjove timer med barnet til babyrytmik
SANSER: Kan en lille baby opfatte musik? Ja! - Det lille barn oplever langt mere, end man umiddelbart skulle tro.
Barnets sanser stimuleres af musikken, og barnet oplever glæde ved sang og dans. Dit barn oplever en intensitet i sang, rytme og bevægelse. Når du synger med dit barn fanger du opmærksomheden på en helt særlig måde.
Få nogle sjove timer med dit barn til babyrytmik. Igen i år får alle mulighed for at deltage i et rytmikforløb over 7 gange med underviser Gitte Bjørnson fra Køge Musikskole.
KøgeBibliotekerne og Køge Musikskole har et samarbejde som betyder, at man kan gå til babyrytmik på Borup Bibliotek og på Uglen, Herfølge Fællesbibliotek.
Mandag den 24. februar kl. 11.00 begynder et nyt rytmikforløb på Borup Bibliotek og fredag den 28. marts er det på Uglen, Herfølge Fællesbibliotek.
Efter undervisningen er der ca. en halv times samvær med mulighed for at pusle og give de små lidt mad. Der serveres kaffe og te.
Tilmelding på Køge Musikskoles hjemmeside.
pm