Fortsæt til indhold

Fokus på socialt ansvar

VUC Hvidovre uddelte forleden en CSR-pris

Arkiv
Arkiv

Til gengæld var der 24 dybt engagerede, intelligente og sprudlende unge mennesker til stede, der alle går i 1.p på VUC Hvidovre. Axel Boisen har med CSR prisen været med til at sætte fokus på, hvor vigtigt det er, at virksomheder tager et socialt ansvar, og netop derfor var Axel hentet ind for at undervise og inspirere kursisterne i en uges arbejde med CSR (Coorporate Social Responsibility). 1.p har i løbet af ugen arbejdet med forskellige lokale fodboldklubber, og undersøgt hvordan klubberne allerede er og potentielt kan være med til at tage ansvar for det omgivne samfund - eksempelvis ved at sætte fokus på fællesskaber, miljø, udsatte samfundsgrupper, anti-korruption og energiforbrug. Besøg på Christiansborg I ugens løb var der også tid til et besøg hos Brian Mikkelsen på Christiansborg. Det var Brian Mikkelsen, der i sin tid som erhvervsminister fik indført, at alle større danske virksomheder skal indføre en CSR strategi og der blev dermed sat et fornyet fokus på virksomheders sociale ansvar. 1.p fik historien om baggrunden for lovgivningen, og fik mulighed for at stille en række spørgsmål om fx tøjproduktion, børnearbejde og OL til en imødekommende og engageret Brian Mikkelsen, som gav sig god tid til at diskutere mange sider af virksomheders sociale ansvar. På VUC Hvidovre gik CSR-prisen til en gruppe kursister, der havde arbejdet særligt imponerende med Fodboldklubben Tårnbys sociale ansvarlighed. Gruppen var skarpt forfulgt af klassens øvrige grupper, der ligeledes fik leveret stærke ideer om CSR og fik tegnet et levende portræt af fodboldsklubbernes særlige position i det danske samfund. Det var nogle trætte og glade kursister der forlod fredagens prisuddeling. Nu venter en velfortjent vinterferie med tid til at fordøje en projektuge fyldt med nye indtryk, utallige udfordringer og ikke mindst mange sjove oplevelser.

Prismodtagerne sammen med Axel Boisen.