Hent inspiration til festhåret i Art of Hair
Salon Art of Hair har fået en makeover og inviterer nu til inspirationsaftener for både konfirmander, brude og festgæster
Normalt hjælper de andre med at komme til at se anderledes ud, men sidste år var det salon Art of Hair i Torvegade i Esbjerg, der selv gennemgik en total makeover. Salonen har været Lullu Ljørring i 18 år, men har altså nu fået et helt nyt og meget moderne look.
De nye omgivelser inspirerer til nye events og tiltag, og derfor har Lulla Ljørring og hendes hold sat tre spændende aftener på programmet de kommende måneder.
Den 12. marts kl. 19.00 inviterer Art of Hair til et arrangement om opsætning af langt hår - noget som både kommende brude og bryllupsgæster kan lade sig inspirere af. Der gives også makeup tips denne aften, hvor også en specialist fra, et af verdens førende mærker, Oribe vil være til stede og give foredrag om rigtig pleje af håret.
Den 19. marts kl. 19.00 er det så de kommende konfirmanders tur til at hente inspiration til festfrisøren hos Art of Hair, hvor der også denne dag gives gode råd til naturlig makeup på den store dag.
Salonens første arrangement er allerede den 19. februar, og det er målrettet mændene. Ikke nødvendigvis fordi forårets fester venter lige om hjørnet, men mere for at give mænd allround tips til både barbaring og hårstyling. Denne aften vil Aakjærs i Strandbygade også stå klar i salonen med lidt godt til ganen i form af rom, øl og chokolade.
Fælles for alle arrangementer i Art of Hair er, at deltagelse kræver tilmelding på telefon 75 12 49 05. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet, så det er formentlig med at være hurtigt.