Nordic Marine Oil A/S udvider servicen i Esbjerg
Det Aalborg baserede Nordic Marine Oil A/S udvider sin flåde med indsættelse af M/T Gaia Nordic. Skibet er bygget i 2011 og har en bunkerkapacitet på 770 CBM.
Skibet bliver indsat marts med Esbjerg som hjemmehavn, og Nordic Marine Oil er allerede til stede med to mindre bunkerbåde i Esbjerg. Grundet den stigende efterspørgsel efter Marinegasolie, bl.a. til offshore og vindmølleindustrien, og disse kunders ønske om en hurtig levering ved kaj, kan Nordic Marine Oil nu tilbyde skibene denne udvidede service.
De to hidtidige bunkerbåde vil dog stadig være i aktiv tjeneste, ligesom leverancerne via pipe vil være muligt.
Med det nye tiltag - og tidligere offentliggjorte tiltag med mulige bådleverancer i Hvide Sande, et nyt tankanlæg i Frederikshavn samt allerede eksisterende muligheder i Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn, Gedser og tankbilleverancer i det øvrige land - er Nordic Marine Oil godt positioneret og klar til at imødekomme den fremtidige udvikling inden for den Maritime Industri.