Storstilet fotoudstilling på Aabenraa Bibliotek
Trygfonden udstiller en stor fotoudstilling på Aabenraa Bibliotek
Frem til mandag 3. marts kan man på Aabenraa Bibliotek se TrygFondens fotoudstilling, som åbnede10. februar. Udstillingen hedder “Det handler om at give”. Temaet omhandler danskernes sociale engagement og lyst til at yde en frivillig indsats for andre.
Billederne er blevet til igennem mange af TrygFondens projekter, hvor 20.000 billeder er blevet komprimeret ned til 20 billeder, og de kan altså nu ses på Aabenraa Bibliotek.
Billederne går helt tæt på ganske almindelige mennesker og deres behov for nogle gange at få hjælp fra andre, og dem, som giver en hjælpende hånd.
”Håbet er, at udstillingen vil skabe debat, inspirere og sætte gang i egne tanker og idéer til at gøre noget for andre og realisere sin gode ide,” siger Christian Nørr, dokumentarist i TrygFonden.