Fortsæt til indhold

Huspriserne hænger stadig en del

Der lyder stadig mere positive toner ovenpå en serie meget barske år. Men i vor del af landet hænger huspriserne stadig langt bagefter

Arkiv
Peter Rasmussen

Handlen med huse, og priserne på de boliger, som handles, er som et termometer stukket dybt op i numsen på det danske samfund. Det er her man kan aflæse hvordan kongeriget har det.
Og det har været hårde tider i halen på finanskrisen.
Der meldes dog om mildere tider.. Flere steder - Blandt andet i hovedstyadsområdet - Er priserne endda steget ganske markant hen over den seneste periode.
Helt så positiv er meldingen ikke i “udkantsdanmark”. Her er der stadig en meget markant forskel på den pris, sok boligerne udbydes til - Altså den pris man vurderer at de er værd - og så til den pris de rent faktisk handles til.
I næsten en tredjedel af landets 98 kommuner er denne forskel stadig på 15 procent eller mere - Visse steder helt op til 25 procent i gennemsnit. Det viser en ny undersøgelse fra boligkæden Nybolig.
Samme undersøgelse har sat fokus på den liggetid de udbudte boliger har før de bliver solgt, og billedet bliver her det samme. I de kommuner, hvor det er sværest at sælge, ligger boligerne naturligt nok også længst. Den helt store bundskraber er Lolland kommune, hvor liggetiden er på gennemsnitligt 629 dage.

Haderslev hænger

Helt så skidt ser det heldigvis ikke ud i Haderslev, selv om kommunen hører til i den tunge ende.
Før finanskrisen var forskellen mellem den udbudte pris, og den reelle handelspris i Haderslev kommune beskedne tre procent. I den seneste undersøgelse er dette tal hele 17 procent. Det placerer Haderslev på linje med de øvrige sønderjyske kommuner. I både Aabenraa Opg Sønderborg er tallet 14 procent, imens Tønder “vinder” den sønderjyske dyst med 18 procent. Bedst kørende i det sydjyske område er Billund og Esbjerg med en difference på blot otte og ni procent.

Meget sælges på tvang

Et andet usundhedstegn er antallet af tvangsauktioner. Seneste undersøgelse dækker godt nok kun perioden frem til - Og med - Tredje kvartal af 2013. Men her udgjorde tvangsauktioner hele 15,4 procent af alle hushandler i Haderslev Kommune. Ikke noget rart tal når man sammenligner med kommuner som F.eks Kolding (6,5), Esbjerg (3,9) og duksen Aarhus med 1,1 procent. Igen er der lidt trøst at hente hos Lolland Kommune hvor tallet er skræmmende 37. I Sønderjylland er Haderslev på niveau med Tønder.