Fortsæt til indhold

Kommuner skal oprette et Vandråd

Indstilling af medlemmer til Vandrådet i Køge Bugt er i gang

Arkiv
Arkiv

VANDPLANARBEJDE: Kommunerne i oplandet til Køge Bugt skal oprette et vandråd til udarbejdelse af indsatsprogrammer til Vandplanarbejdet. Der opfordres til at indstille medlemmer senest 28. februar.
Solrød Kommune er blevet anmodet om at oprette et Vandråd, der skal bidrage til udarbejdelse af indsatsprogrammer til det kommende Vandplanarbejde. Vandrådet kan bestå af landsdækkende erhvervsorganisationer, landsdækkende grønne organisationer samt lokale foreninger, der arbejder med beskyttelse og benyttelse af vand.
Organisationerne opfordres derfor hermed til at indstille medlemmer til rådet. Solrød Kommune ønsker at modtage indstillingerne senest 28. februar.
For hvert vandopland oprettes et vandråd. Til at betjene vandrådet udpeges en sekretariatskommune. Sekretariatskommunen beslutter efter samråd med de øvrige oplandskommuner, hvilken sammensætning vandrådet får.
De indstillinger Solrød Kommune modtager sendes således videre til sekretariatskommunen, som sammen med de øvrige kommuner beslutter hvilke medlemmer Vandrådet får.
Indstilling af medlemmer til vandrådet kan ske via de respektive kommuners hjemmesider.
pm