”Vi er vel stadig en slags familie – ikke?”
Den sætning kom fra Signe i søndagens afsnit af DR’s dramaserie ”Arvingerne” og den gjorde indtryk på advokat Louise Vigand Kryger, der i dennes uges artikel opfordrer til at forsøge at sikre familiefreden ved at få oprette testamente i tide.
TESTAMENTE: Megafon foretog medio 2012 en undersøgelse for Ret & Råd der dokumenterede, at 80 % af danske ægtepar og forældre ikke har et testamente.
Værst ser det ud for aldersgruppen 18-29 år hvor 98 % af de unge ikke har et testamente, mens 85 % af de 40-49 årige også har und-ladt det. Og tallene er desværre ikke blevet bedre med tiden, vurderer advokat Louise Vigand Kryger fra PARTNER Advokater Ret & Råd Køge, der har speciale i familie- og arveret.
- Der er simpelthen forbavsende, få der mener, de har behov for et testamente. De unge mener de har tid nok til at nå at få det lavet senere hen. Men ingen af os ved jo, hvornår vi skal herfra. Selv havde jeg - selvfølgelig – et testamente allerede da jeg var midt i 20'erne for at sikre min samlever, siger advokat Louise Vigand Kryger.
- Andre mener – og nogle af dem fejlagtigt – at de er sikret godt nok af arveloven. Og så er der dem der er af den opfattelse at det er for dyrt at oprette testamente, fortsætter advokat Louise Vigand Kryger.
- Det kan imidlertid blive rigtig dyrt at lade være, siger hun.
- Jeg læste et sted en anden advokat sammenligne et testamente med en forsikring. Den sammenligning er jeg lodret uenig i. En forsikring (ulykkes, indbo, hus) er noget man har, som man håber man aldrig får brug for. Et testamente er man sikker på bliver brugt, for dø det skal vi jo alle.
Kernefamiliens behov
Særligt den såkaldte ”kernefamilie”, som består af et ægtepar, som kun har fælles børn, har svært ved at se behovet for et testamente.
- Mange tror fejlagtigt at testamenter kun er for familier med dine, mine og vores børn, siger advokat Louise Vigand Kryger.
- Men i serien Arvingerne er både Gro, Emil, Frederik og for så vidt jo også Signe alle Veronikas børn. Her er der ikke tale om særbørn, men alligevel fire vidt forskellige børn med hver deres interesser og bevæggrunde. Alene det faktum gør, at de ikke kan blive enige om, hvad der var deres mors sidste vilje. Særligt ikke fordi moderen har efterladt dem med et testamente, et ikke underskrevet udkast til nogle fondspapirer og et nødtestamente, som alle er modsigende i forhold til hendes ønsker, fortsætter hun.
- Veronika har dermed sat sine børn i denne situation, som pt. ser ud til at koste dem deres søskendeforhold, det ene barns forhold til sin far, et andet barns forhold til begge sine forældre og ”Danmarks” mulighed for et stort museum med hendes berømte værker. Det kan ikke have været hendes intention, siger hun.
- Jeg håber inderligt, at ”Arvingerne” er med til at sætte folks tanker i gang om deres ønsker for deres arvinger, at de søger rådgivning om mulighederne og at de får skrevet det hele ned – i tide, siger Louise Vigand Kryger.