Diabetes 1 - kan du regne den ud?

Diabetes og færdighedsregning.
Ved simpel sammenligning har de to ting ikke meget tilfælles, men den påstand kan ikke være mere forkert.
Diabetes 1 og færdighedsregning er nemlig hinandens tro følgesvende. Forklaring følger.

Mød Amalie

Amalie Elze er 12 år og går i 6. klasse på Kongehøjskolen i Aabenraa.
Amalie ligner enhver anden frisk, gymnastik-elskende 12-årig, men livet er langt mere kompliceret end som så for den glade pige fra Aabenraa.
Hun fik nemlig konstateret diabetes 1 lige efter sommerferien i 2011. Og siden den dag har hendes hverdag været fyldt med regler, regelmæssighed og fuld kontrol.
“Jeg skal lave blodsukkermålinger hver anden time. Så skal jeg veje alt, hvad jeg spiser, så jeg kan taste ind, hvor mange kulhydrater, jeg får. Kulhydraterne bestemmer nemlig, for meget insulin, jeg skal have”, forklarer Amalie med stor tålmodighed.
For der kræves mere end almindelig opmærksomhed fra en udenforstående for at kunne finde hoved og hale i regler, insulinbehov og blodsukkerniveau.
“Jeg blev meget ked af det, da lægen sagde, jeg havde diabetes. Jeg kendte én fra fritidshjemmet, der også havde sukkersyge, og hun skulle stikke sig hele tiden. Så der var mange tanker. Og jeg var bekymret for, hvad der skulle ske, og for hvad mine kammerater ville sige”, fortæller Amalie.
Men ikke kun Amalies liv ændrede sig den sommerdag i 2011. Hele familien blev berørt, og med ét slag var alting forandret.
“Jeg hylede hele vejen til sygehuset i Sønderborg”, fortæller Amalies mor, Christina Elze om dagen, da Amalie fik sin diagnose.
Hun synes dog, man bliver godt hjulpet på vej i sundhedssystemet.
“Vi fik hjælp fra sundhedspersonalet og lægerne. Og så blev der koblet en diætist på og en psykolog. Så den del fungerer rigtig godt”.
Men én ting er hjælpen på sygehuset. Noget helt andet er at få en hverdag op at køre.
“Alt var nyt. Og i starten skulle Amaile jo tage sin insulin med sprøjte hver gang. Det var virkelig grænseoverskridende. Heldigvis har hun nu fået insulinpumpe, så hun slipper for at skulle stikkes hele tiden”, fortæller Christina videre.

Et liv i faste rammer

Alt i familien Elzes liv er præget af rutiner.
Alt Amalies mad bliver vejet, skemaer bliver aflæst, blodsukkerniveauet måles hver anden time, og insulinpumpen efterfyldes og får nyt batteri. Alt er timet og tilrettelagt,
“Vi kan ikke bare gøre noget helt spontant. Det nærmeste vi kommer er planlagt spontant. Vi kan ikke bare sige - nu kører vi en tur, og så finder vi noget at spise på et tidspunkt undervejs. På et tidspunkt - det går ikke i en diabetikers liv”, lyder det fra Christina Elze.
Selvom Amalie aldrig bliver sin diabetes kvit, så er der alligevel sket store fremskridt for diabetes 1 patienter over de seneste år. Det er f.eks. en skrøne, at et diabetiker ikke må spise sukker, kage eller at der i øvrigt er mad, som er “forbudt”.
“I gamle dage havde man ikke hurtigtvirkende insulin, og man var derfor nødt til at leve efter en streng kostplan. I dag kan man regulere sig ud af det med insulinen hver anden time. Men at diabetikere må spise alt er naturligvis også en sandhed med modifikationer. Det går jo ikke at Amalie drikker halvanden liter cola. Det kan man ikke regulere for. Så det er nødvendigt at leve sundt”, forklarer Christian Elze.
Og her er det så, at færdighedsregningen kommer ind i billedet igen.
Amalie er udstyret med en lille vægt, som hun altid har med sig, når hun er i skole, på gymnastiktur eller når hun ellers er på farten. Hun vejer så sin mad, og skal taste kulhydraterne ind i den maskine, der styrer insulinen.
“Jeg ved så f.eks. at der er 10 kulhydrater i 100 gr. æble, og så må jeg regne ud. Men jeg er blevet ret skrap til det, faktisk”, lyder det med et smil fra Amalie.
Og Christina er helt enig. “Amalie er dygtig til det. Vi er trygge ved, at hun har styr på det. Og hun var da også over middel i færdighedsregning i National Test”, slutter Christina med et grin.
Fakta
Symptomer Diabetes 1
Udtalt tørst
Hyppig vandladning
Hovedpine
Kvalme
Mavesmerter
Træthed